Sæt vand over til couscous, og skyl frugt og grønt.
Couscous. Kom couscoussen i en skål, og tilsæt kogende vand, salt og olie. Dæk skålen til, og lad couscoussen trække i 5 til 10 minutter.
Aubergine. Skær aubergine i cirka 1 cm tykke skiver. Vend aubergine med lidt olie i en tallerken. Varm en grillpande godt op, og grill aubergineskiver, til de er gyldne og møre, 1 til 2 minutter per side. Krydr med salt.
Klargøring af grønt. Snit imens grønkål fint, og skær tomat i både. Skær agurk i grove tern. Riv citronskal fint i en skål.
Hvidløgsolie. Pil og riv hvidløg fint. Rør hvidløg med olivenolie. Tilsæt lidt fintrevet citronskal, og lad olien trække i 2 til 3 minutter.
Grønkåls-tabbouleh. Rør i couscoussen med en gaffel for at løsne grynene lidt.
Vend couscous med tomat, grønkål og agurk, og smag til med lidt olivenolie, salt, sort peber og lidt citronsaft.
Kom tabbouleh på tallerkener, og anret grillet aubergine ved siden af. Dryp aubergine med citronsaft og hvidløgsolie. Drys med dukkah og resten af citronskallen, og servér.