Sæt vand over til perlebyg. Skyl grøntsager, citron og persille.
Perlebyg. Kom perlebyg i en gryde, dæk med kogende vand, og kog den mør under låg i 10 til 15 minutter. Hæld overskydende vand fra, og afkøl perlebyg let.
Grøntsager. Skræl gulerødder, og skær dem i tern eller strimler. Pil rødløg, og skær det i små tern. Pluk og hak persillen. Riv skal af citronen, og halvér den. Skær radiserne i skiver.
Melonsalsa. Halvér melonen, og fjern kerner samt skræl. Skær melonen i mindre tern.
Vend melonen med citronsaft, olivenolie og lidt finthakket rødløg.
Perlebygsalat. Vend perlebyg med lidt olivenolie, citronsaft, gulerødder, rødløg, halvdelen af radiserne og persille.
Spicy hummus-dip. Rør hummus med lidt olivenolie og eventuelt en skefuld koldt vand, til konsistensen er cremet. Kom hummus i en skål, og top med radiser samt reven citronskal.
Kalvemedaljon. Opvarm en grillpande eller almindelig pande. Pensl kødet, og krydr med salt samt peber. Grill kalvekødet i 2 til 3 minutter på hver side.
Servér grillet kalvekød med perlebyg-salat, melonsalsa og spicy hummus-dip.