Sæt vand over til flækærter, og skyl flækærter samt frugt og grønt.
Flækærtecreme - del 1. Kom flækærter i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem helt møre i 30 til 35 minutter. Hæld vandet fra, men gem det.
Peberfrugtsalat. Riv citronskal fint, og gem det til flækærtecreme. Halvér citron. Flæk agurk på langs, og skær den i skiver. Skær peberfrugt i kvarte, og skær hvert stykke i tynde skiver.
Vend agurk, peberfrugt og citronsaft sammen i en skål, og smag til med salt og peber.
Karry-gulerødder. Flæk gulerødder på langs (skær eventuelt store gulerødder over endnu engang på langs – alle gulerødder skal have nogenlunde samme tykkelse), og del dem efterfølgende på midten.
Varm en pande op med ½ spsk. olie, og steg gulerødder ved middel varme i cirka 10 minutter.
Vend dem under stegningen, så de mørner stille og roligt, mens de bruner let. Drys til sidst med lidt bombay-krydderi og salt, og vend godt rundt på panden. Læg gulerødder på et fad, og tør panden af.
Fiskefrikadeller. Varm ½ spsk. olie op på en pande. Form frikadeller af farsen, og steg dem i cirka 4 minutter på hver side. Krydr med salt og peber.
Flækærtecreme - del 2. Blend imens de kogte flækærter til en blød creme. Spæd eventuelt til med lidt af kogevandet, til cremen får en god konsistens – ærtecremen skal udgøre det 'saucede' element i retten. Smag grundigt til med salt, peber og lidt citronskal.
Servér fiskefrikadeller med karry-gulerødder, flækærtecreme og peberfrugtsalat.