Tænd ovnen på 200 grader, og skyl frugt og grønt.
Ovnkartofler. Skær kartoflerne i både, og vend dem med olie og salt. Bag dem møre i ovnen, cirka 20 minutter.
Slaw. Snit purløget fint. Riv gulerødderne groft og æblet fint, og vend det hele sammen med creme fraichen. Halvér citronen, og smag slawen til med salt, peber og lidt citronsaft. Smag eventuelt også til med lidt revet hvidløg.
Grønne frikadeller. Varm en pande op, tilsæt olie og en klat smør, og steg de grønne frikadeller på begge sider ved middel varme, til de er gennemvarme og gyldne, 7 til 8 minutter i alt.
Servér de varme deller med ovnkartofler og slaw. Dryp eventuelt efter med lidt citronsaft.