Tænd ovnen på 200 grader varmluft, og sæt vand over til perlebyg. Skyl perlebyg samt frugt og grønt.
Bagt grønt. Skær peberfrugt i kvarte, og skær fennikel i 4 til 8 både gennem roden.
Kom grøntsager i et ildfast fad. Dryp med lidt olivenolie, og krydr med salt og peber. Bag dem gyldne og møre i ovnen i 15 til 20 minutter.
Perlebyg. Kom perlebyg i en gryde, dæk med kogende vand, og kog den mør under låg i 12 til 15 minutter. Hæld overskydende vand fra.
Kyllingefrikadeller. Varm olie op på en pande. Form farsen til små frikadeller, og steg dem, til de er gyldne, 3 til 4 minutter i alt.
Læg frikadeller i et ildfast fad, og bag dem færdige i ovnen i 8 til 10 minutter.
Marineret pære. Skær imens pære i små tern, og vend med lidt eddike. Smag til med lidt salt.
Til i morgen. Kom ris i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i 20 til 22 minutter. Hæld overskydende vand fra. Gem risene på køl i en lufttæt beholder til dag 3.
Anret perlebyg, og kom bagt grønt ovenpå. Top med marineret pære. Anret grønne kyllingefrikadeller ved siden af, og dryp med gomadressing.
Håndfuld 1+2: Peberfrugt, fennikel, pæreHåndfuld 3: KyllingefarsHåndfuld 4: PerlebygFedt: Olivenolie, gomadressingSmagsgivere: Salt, peber, eddike