Sæt vand over til kartofler. Skyl frugt og grønt (undtagen svampe), og skrub kartofler og jordskokker.
Grov kartoffelmos - del 1. Halvér kartofler. Kom dem i en gryde med kogende, usaltet vand, og kog dem helt møre, 15 til 20 minutter.
Svamperagout - del 1. Skær jordskokker i stykker a 2 til 3 cm. Pil og skær løg i både a tilsvarende størrelse.
Ordn svampene. Skær roddele fra, børst fri for jord, og skær eller riv i mundrette stykker.
Varm olie op i en gryde, og steg jordskokker og løg i 4 til 5 minutter, til løget er klart. Tilsæt svampe, og steg videre i yderligere 4 til 5 minutter.
Opløs imens grøntsagsbouillon i vand.
Tilsæt grøntsagsbouillon til gryden med grøntsager, og læg låg på. Lad det simre i 10 til 12 minutter.
Rosmarin-marineret pære. Skær pære i smalle både. Pluk og hak rosmarin fint. Vend pære med rosmarin, lidt salt, sort peber, sirup og eddike.
Svamperagout - del 2. Tilsæt sojacreme til svamperagouten, og kog op. Lad det simre i 2 til 3 minutter, og smag til med herbes de provence-krydderi, salt og sort peber.
Grov kartoffelmos - del 2. Hæld vandet fra kartofler, men gem lidt. Mos kartofler groft med en gaffel eller kartoffelmoser, og smag til med olivenolie, salt og sort peber. Justér konsistensen med kogevand.
Anret grov kartoffelmos i dybe tallerkener, og top med svamperagout. Spis rosmarin-marineret pære til.