Sæt vand over til beder, og skyl frugt og grønt.
Sorte bønner og gule beder. Hæld iblødsætningsvandet fra de sorte bønner. Kom dem i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem møre, 35 til 40 minutter. Dræn vandet fra.
Kog de gule beder i rigeligt vand, til de er helt møre, 30 til 40 minutter (alt efter størrelse). Dræn vandet fra.
Klargøring af grønt. Fjern eventuelt beskidte yderblade fra rosenkål, og halvér rosenkål. Pil og skær rødløg i tynde både. Halvér limefrugt, og snit wasabina groft.
Misodressing og tamarisauce. Rør misopasta med 1 til 2 spsk. vand og 1 spsk. olie, og smag til med limesaft.
Pil og riv hvidløg fint i en lille skål, og rør sammen med tamari-sojasauce.
Stegte rosenkål. Varm olie op på en pande, og steg rosenkål på skærefladerne, til de er gyldne, 3 til 4 minutter. Krydr med salt og sort peber undervejs.
Tilsæt de kogte sorte bønner, og lad dem stege med 3 til 4 minutter.
Vend rosenkål og sorte bønner med rødløg og tamarisauce, og drys med gomashio.
Pil de kogte gule beder, og skær dem i tynde både. Anret dem på et fad, dryp med misodressing, og drys med wasabina.
Servér gule beder med japansk-krydrede stegte rosenkål til.