Sæt vand over til mos, og skyl alt grønt.
Rodfrugtmos - del 1. Skræl kartoffel og pastinak, og skær i grove tern. Kog dem helt møre i rigeligt vand, 14 til 16 minutter.
Filet af gris. Varm en gryde op, tilsæt olie, og steg kødet under låg, til det er brunet på alle sider og gennemstegt, 10 til 15 minutter. Krydr med salt undervejs.
Klargøring af grønt. Skær agurk i stave til snackgrønt. Pluk og snit persille groft, og kom i en skål til servering.
Rodfrugtmos - del 2. Hæld vandet fra kartoffel og pastinak, men gem det. Mos rodfrugterne med et piskeris, og tilsæt smør. Pisk mosen sammen med lidt af kogevandet, til den er luftig og glat. Smag til med salt.
Svampesauce. Tag det færdigstegte kød op af gryden, og lad det hvile under låg på et skærebræt.
Varm gryden op igen, tilsæt olie, og steg svampe, til de er brunede, 1 til 2 minutter. Tilsæt fløde og 1 dl vand, og kog op. Lad saucen simre, til den er kogt lidt ind, 4 til 5 minutter. Smag til med salt og sort peber.
Skær kødet i skiver, og anret det på tallerkener. Anret rodfrugtmos ved siden af, og top med svampesauce. Drys med persille, og spis snackagurk til.