Tænd ovnen på 200 grader varmluft, og skyl frugt og grønt.
Ovnstegte kartofler. Del kartofler i halve, og vend dem med lidt olie og salt. Steg dem i ovnen, cirka 20 til 25 minutter.
Pil og skær løg i strimler.
Bløde løg og hakkebøffer. Varm lidt olie og en klat smør op på en pande, og sautér løg ved middel varme i 5 minutter. Tilsæt ½-1 spsk. sukker, og sautér løgene i yderligere 10 til 15 minutter, til de er helt bløde og gyldne. Krydr med lidt salt.
Form imens farsen til 1 bøf pr. person. Kom de bløde løg i en skål, og tør panden af. Varm panden op igen, tilsæt olie, og steg hakkebøfferne i 3 til 5 minutter på hver side. Krydr med salt og peber.
Salat. Snit salat groft, og skær æble i tynde både. Vend salat og æble sammen i en skål, og marinér med lidt olivenolie, eddike, salt og peber.
Servér hakkebøffer med bløde løg, salat og ovnstegte kartofler.