Sæt vand over til belugalinser. Tag kartoflerne ud af køleskabet. Skyl linserne samt alt grønt.
Belugalinser med grønt. Kom linserne i en gryde med rigeligt letsaltet vand, og kog dem møre, 15 til 18 minutter.
Skær glaskålen og peberfrugten i tændstikker, og vend kål og peberfrugt sammen med ½-1 spsk. olivenolie, lidt eddike, salt, peber og eventuelt lidt soja. Anret det på et fad.
Hæld eventuelt overskydende vand fra linserne, og tag halvdelen af linserne fra i en lufttæt beholder til dag 4.
Krydr resten af linserne med eddike, ½-1 spsk. olivenolie, salt og peber. Kom linserne henover kål og peberfrugt.
Hakkebøf med grøntsager. Pil og hak hvidløget. Form kødet til 2 til 4 hakkebøffer.
Opvarm 1 til 2 spsk. olie på en pande, og steg hakkebøfferne i 3 til 4 minutter på hver side. Tilsæt hvidløg de sidste 2 til 3 minutter, og krydr med salt og peber. Tag bøfferne af panden, og tør panden af.
Stegte tandoori-kartofler. Skær kartoflerne i kvarte. Opvarm 1 til 2 spsk. olie på panden, og steg kartoflerne let gyldne i 5 til 6 minutter. Drys med masser af tandoori-krydderi, salt og peber.
Servér hakkebøf toppet med linser og grønt, og spis stegte tandoori-kartofler til.
Håndfuld 1+2: Glaskål, peberfrugtHåndfuld 3: Linser, oksefarsHåndfuld 4: KartoflerFedt: OlivenolieSmagsgivere: Salt, peber, eddike, hvidløg, tandoori-krydderi, eventuelt soja