Sæt letsaltet vand over til kartofler, og skyl frugt og grønt.
Kartofler. Kog kartofler i cirka 15 minutter, til de er møre. Hæld vandet fra, og vend dem med 1 spsk. smør.
Hakkebøffer. Pres fars ud af rullen, og form 2 bøffer. Varm smør op på en pande, og steg hakkebøffer ved middel varme i 3 til 5 minutter på hver side. Tilsæt en ekstra klat smør til sidst, og lad det smelte med på panden – gem det til smørsauce.
Citrongulerødder. Riv citronskal, og halvér citron.
Skær gulerødder i stave, og vend dem med revet citronskal, citronsaft, havsalt, sort peber og olivenolie.
Servér hakkebøffer med kartofler, smørsauce og de sprøde, syrlige gulerødder.