Sæt vand over til pasta og broccoli, og skyl alt grønt.
Klargøring af grønt. Pluk persille, og kom i en skål til topping. Del broccoli i små buketter, skræl stokken, og skær den i grove stykker. Skær citron i både, og gem til anretning.
Hakkebøffer og pasta. Form kødet til 1 hakkebøf pr. person.
Kom pasta i spilkogende, saltet vand, og kog den al dente i cirka 10 minutter. Hæld vandet fra, men gem lidt.
Varm en pande op, tilsæt olie, og steg hakkebøffer gyldne og gennemstegte ved middel varme, 3 til 4 minutter på hver side. Hold dem lune mellem to tallerkener indtil spisetid, og tør panden af.
Broccoli. Kom imens broccoli i en gryde med lidt kogende, saltet vand, og damp den mør under låg i 4 til 5 minutter. Hæld vandet fra.
Cremet tomat-flødesauce. Varm panden op igen, tilsæt olie, og steg skåret grønt fra bægeret i 2 til 3 minutter.
Tilsæt kogevand fra pasta og fløde, og kog det op. Lad saucen simre, til den er kogt ind og er cremet, 4 til 5 minutter. Smag til med salt og eventuelt peber.
Anret pasta på tallerkener, og top med cremet tomat-flødesauce. Drys med persille, og servér hakkebøffer og dampet broccoli til. Dryp broccoli med citronsaft.