Sæt vand over til pasta og broccoli, og skyl alt grønt.
Klargøring af grønt. Skær tomat i grove stykker. Del broccoli i små buketter. Skræl broccolistok, og skær den i grove stykker.
Hakkebøffer. Form oksefarsen til 1 hakkebøf pr. person.
Varm en pande op, tilsæt olie, og steg hakkebøffer gyldne og gennemstegte ved middel varme, 3 til 4 minutter på hver side. Hold dem lune mellem to tallerkener indtil spisetid, og tør panden af.
Pasta. Kom pasta i spilkogende, saltet vand, og kog den al dente i cirka 10 minutter. Gem 3 til 4 dl pastavand.
Broccoli og tomat-flødesauce. Kom broccoli i en gryde med lidt kogende, saltet vand, og damp den mør under låg, 4 til 5 minutter. Dræn vandet fra.
Varm panden op, tilsæt olie, og steg tomater i 2 til 3 minutter.
Tilsæt fløde og 3 til 4 dl kogevand fra pasta, og kog det op. Lad saucen simre, til den er kogt ind og cremet, 4 til 5 minutter. Smag til med salt og eventuelt peber.
Anret pasta på tallerkener, og top med flødetomater. Drys med rucola, og servér hakkebøffer og dampet broccoli til.