Sæt vand over til te, og skyl pære og ingefær.
Kom 2 dl havregryn, 2 dl vand og 2 dl minimælk i en gryde, og kog det til en grød i cirka 5 minutter under omrøring. Smag grøden til med en knivspids salt.
Skræl lidt af ingefæren, og skær den i skiver. Fordel skiver af ingefær i tekopper eller krus, og hæld kogende vand over. Lad det trække i 4 til 5 minutter.
Skær pære i tern.
Pil clementiner, og del dem i både.
Anret havregrød i skåle og top med pære og clementin. Drik den varme ingefær-te til.