Skyl pærer.
Rist solsikkekerner på en lille, tør pande i 3 minutter. Tag dem af panden, og lad dem køle af.
Skær pærer i tern a cirka 2 cm.
Varm panden op igen med honning, til det bruser op. Steg pærerne i honningen i cirka 3 minutter. Læg pærer på en tallerken, og lad dem køle af.
Kom 2 dl havregryn og 4 dl vand i en kasserolle, og kog det til en grød ved jævn varme under omrøring i cirka 5 minutter. Smag til med lidt salt, og spæd eventuelt til med mere vand, hvis du synes, grøden er for tyk.
Anret havregrøden i skåle, og top med honningristede pærer og solsikkekerner.