Skyl æblerne.
Kom 2 dl havregryn, 2 dl minimælk og 2 til 2½ dl vand i en gryde, og kog det til en grød under omrøring, cirka 5 minutter. Smag grøden til med en knivspids salt, og spæd eventuelt til med lidt vand, hvis du synes, at grøden er for tyk.
Skær æble i små tern. Vend eventuelt halvdelen i grøden, mens den koger.
Rist solsikkekerner på en tør pande i 3 til 4 minutter, til de er lysebrune og dufter. Lad dem køle lidt af.
Anret grøden i skåle, og top med æble og solsikkekerner.