Tænd ovnen på 160 grader, og skyl linserne samt frugt og grønt.
Bagt skærising. Skær 4 skiver af citronen, og halvér hvidløgsfeddene.
Smør et fad med olie eller smør, og skær 2 tynde skiver smør.
Skyl fiskene rene, og læg dem i det smurte fad. Drys med salt og peber, og læg smørskiver, citronskiver, hvidløg og citrontimiankviste over fiskene. Hæld ½-1 dl vand eller hvidvin, hvis du har, i fadet, og bag fiskene i ovnen i 25 til 30 minutter, til de akkurat er færdige.
Linser, salat og dressing. Kom linserne i en gryde med rigeligt, letsaltet vand, og kog dem møre, 15 til 16 minutter. Dræn vandet fra.
Skær fenniklen i papirstynde strimler, og snit salaten groft. Kom det i en salatskål. Hak olivenene, og drys dem over salaten.
Rør en dressing af resten af citronsaften, 2 til 3 spsk. olivenolie samt salt og peber.
Smag linserne til med salt, peber og eventuelt lidt af saften fra fiskefadet.
Befri fiskene for citronskiver, hvidløg og citrontimian, og anret dem på tallerkener. Dryp fiskene og linserne med saften fra fiskefadet, og dryp salaten med dressingen.