Sæt vand over til kartofler, og skyl grønt og frugt.
Kogte kartofler. Kog kartofler møre under låg i saltet vand i 12 til 15 minutter (alt efter størrelse). Hæld vandet fra.
Herbes de provence-krydredet gris med blomkål. Skær blomkål i 6 både, som hænger sammen i stokken.
Varm en rummelig stegegryde op med lidt olie, og steg kød og blomkål, til det er brunet på alle sider og gennemstegt, 10 til 15 minutter. Læg låg på gryden under stegningen. Krydr kød og kål med herbes de provence, peber og lidt salt undervejs.
Læg kødet på et skærebræt, og lad det trække i 4 til 5 minutter. Skær det i tynde skiver inden servering.
Melonsalat med spinat og mandler. Hak mandler, og rist dem på en tør pande i 4 til 5 minutter.
Halvér melon, og fjern kernerne med en ske. Skær skrællen af melonen, og skær frugtkødet i mundrette tern. Halvér citron.
Vend melon med babyspinat, lidt olie og citronsaft i en salatskål. Smag til med peber, lidt salt og eventuelt mere citronsaft. Top salaten med ristede mandler.
Servér filet af gris og blomkål med kartofler – er der lidt stegesky i gryden, kan du dryppe det over kartoflerne. Servér med melonsalat.