Tænd ovnen på 220 grader varmluft, og tag pizzadej ud fra køl. Skyl frugt og grønt.
Pizza. Skræl og skær kartofler i tynde skiver, fx på et mandolinjern. Halvér eventuelt de sorte oliven.
Rul pizzadej ud på et meldrysset bord, og kom på bageplade(r) med bagepapir.
Smør med creme fraiche, top med kartoffel, og pluk rosmarin henover. Drys med oliven, dryp med olivenolie, og krydr med salt.
Bag pizza i ovnen i 10 til 12 minutter, til bunden er sprød.
Pæresalat. Snit imens salat groft, og skær pære i både. Vend salat og pære sammen, og smag til med olivenolie og eddike.
Skær sprød, blå kartoffelpizza i trekanter, og spis pæresalat til.