Tænd ovnen på 220 grader varmluft, og tag pizzadej ud fra køl. Skyl grønt, og skyl kapers fri for salt.
Pizza. Snit løg i fine ringe, og skær tomater i skiver.
Rør mascarpone med lidt salt og friskkværnet sort peber.
Rul pizzadeje ud på et meldrysset bord, og kom på bageplade(r) med bagepapir.
Smør bundene med mascarpone, og fordel løg og kapers henover. Dryp med lidt olivenolie.
Bag pizza i ovnen i 10 til 12 minutter, til bunden er sprød.
Pesto. Kom cirka ½ dl olivenolie og lidt salt i pestokittet, og blend det til en grov pesto, fx med en stavblender direkte i bægeret.
Servér den varme pizza toppet med tomatskiver, rucola og pesto.