Tænd ovnen på 220 grader varmluft, og skyl linser samt alt grønt.
Tomatsauce. Varm en rummelig gryde op, tilsæt olie, og steg linser 1 minut.
Tilsæt skåret grønt fra bægeret, mosede tomater, ras el hanout-krydderi, saltet citron og lidt vand, og kog op.
Lad saucen simre, til linserne er møre, 12 til 14 minutter. Spæd eventuelt til med lidt vand undervejs. Smag til med salt og eventuelt lidt mere ras el hanout-krydderi til sidst.
Fladbrød. Del imens pizzadej i to, og rul hver klump til et aflangt, 1 til 2 cm tykt brød på en meldrysset bordplade. Kom dem på en bageplade med bagepapir, pensl med olivenolie, og bag fladbrød gennembagte i ovnen, 8 til 10 minutter.
Snackgrønt og topping. Skær imens gulerødder i stave til snackgrønt. Pil og skær hvidløg midt over. Pluk og snit persille groft.
Anret tomatsauce, og drys med persille. Gnub fladbrød med skærefladen af hvidløg, og dyp brødet i tomatsaucen. Spis gulerødder til.