Skyl alt grønt.
Spicy yoghurt og klargøring af grønt. Snit chili fint. Smag yoghurt til med salt, peber og chili.
Pil rødløg og hvidløg. Skær rødløg i tern, og skær hvidløg i skiver. Snit spidskål fint, og skær tomat i tern.
Hvidløgsstegt kylling. Skær kylling i grove stykker.
Varm en pande op, tilsæt ½ teskefuld olie, og steg kylling i 6 til 8 minutter, til den er gennemstegt. Tilsæt hvidløg de sidste 3 til 4 minutter af stegetiden, og krydr med salt og peber.
Stegte ris med grøntsager. Varm imens en anden pande op, tilsæt ½ teskefuld olie, og steg rødløg i 2 til 3 minutter.
Tilsæt spidskål, majs og kogte ris, og steg videre i 3 til 4 minutter. Krydr med salt og peber, og vend med tomat, et par dråber eddike og eventuelt et par dråber soja, hvis du har.
Anret stegte ris med grønt i dybe tallerkener, og top med hvidløgsstegt kylling. Tegn striber af spicy yoghurt over.