Sæt vand over til ris, og skyl ris grundigt. Skyl også alt grønt.
Ris. Kom ris i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog dem i cirka 12 minutter. Hæld overskydende vand fra.
Klargøring af grønt. Skær gulerødder i tynde tændstikker, fx på et mandolinjern, eller riv dem groft. Skær løg i tynde både. Skær agurk i tynde stave eller skiver, og snit koriander groft. Skær avocadokød i skiver.
Kom det hele på et fad eller i skåle til servering.
Mukimamebønner. Kom mukimamebønner i en gryde med lidt saltet vand, og kog op. Lad dem simre i 2 minutter, og hæld vandet fra.
Tilsmagning. Smag ris til med 1 til 2 teskefuld sukker, 3 til 4 teskefuld eddike og lidt salt.
Anret ris i skåle, og top med små bunker af avocado, løg, gulerødder, agurk, mukimamebønner og koriander. Dryp med misomayo, og drys med gomashio.