Sæt vand over til ris og bønner, og skyl ris grundigt. Skyl også alt grønt.
Ris. Kom ris i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i 20 til 22 minutter. Hæld overskydende vand fra.
Klargøring af grønt. Skær gulerødder i tynde tændstikker, fx på et mandolinjern, eller riv dem groft. Skær agurk i tynde stave eller skiver. Skræl og udsten avocado, og skær avocadokødet i skiver. Pluk og hak koriander groft.
Kom det hele på et fad eller i skåle til servering.
Bønner. Kom mukimamebønner og grønne bønner i en stor gryde med lidt kogende, saltet vand, og kog dem i 2 til 3 minutter. Hæld vandet fra.
Tilsmagning. Smag ris til med 1 til 2 teskefuld sukker, 3 til 4 teskefuld eddike og lidt salt.
Anret ris i skåle, og top med små bunker af avocado, gulerødder, agurk, bønner og koriander. Dryp med misomayo, og drys med gomashio.