Sæt vand over til ris, og skyl ris grundigt. Skyl også alt grønt.
Ris. Kom ris i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog dem i cirka 12 minutter. Hæld overskydende vand fra.
Klargøring af grønt. Skær gulerødder i tynde tændstikker, fx på et mandolinjern, eller riv dem groft. Pil og skær rødløg i tynde både. Skær agurk i tynde stave eller skiver. Skræl og udsten avocado, og skær avocadokød i skiver.
Kom det hele på et fad eller i skåle til servering.
Stegt pak choy. Snit pak choy groft. Varm en pande op med lidt olie, og steg pak choy ved høj varme, 2 til 3 minutter. Tag af panden og kom i en skål.
Bønner. Kom imens bønner i en gryde med lidt saltet vand, og kog op. Lad dem simre i 2 minutter, og hæld vandet fra.
Tilsmagning. Smag ris til med sukker, eddike og lidt salt.
Anret ris i skåle, og top med små bunker af avocado, rødløg, gulerødder, agurk, stegt pak choy og bønner. Dryp med misomayo, og drys med gomashio.