Sæt vand over til ris, og skyl ris grundigt. Skyl også alt grønt.
Ris. Kom ris i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i 20 til 22 minutter. Hæld overskydende vand fra.
Klargøring af grønt. Del svampe i grove stykker. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg svampene gyldne og møre, 3 til 5 minutter.
Skær gulerødder i tynde tændstikker, fx på et mandolinjern, eller riv dem groft. Pil og skær rødløg i tynde både. Skær agurk i tynde stave eller skiver, og pluk wasabina groft.
Kom det hele på et fad eller i skåle til servering.
Mukimamebønner. Kom mukimamebønner i en lille gryde med lidt saltet vand, og kog op. Lad dem simre i 2 minutter, og hæld vandet fra.
Tilsmagning. Smag ris til med 1 til 2 teskefuld sukker, 3 til 4 teskefuld eddike og lidt salt.
Anret ris i skåle, og top med små bunker af svampe, rødløg, gulerødder, agurk, wasabina og mukimamebønner. Dryp med misomayo, og drys med gomashio.