Sæt vand over til ris, og skyl risene samt alt grønt.
Ris og hasselnødder. Kom risene i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i cirka 12 minutter. Hæld overskydende vand fra.
Rist hasselnødder på en tør pande, til de er gyldne, og hak dem groft.
Teriyaki-dressing. Snit korianderstilke fint, og snit korianderbladene groft. Kom bladene i en skål til servering. Pres hvidløget.
Rør teriyaki med vand, fintsnittede korianderstilke og hvidløg.
Kødboller og stegt grønt. Skær gulerødder i tynde skiver på skrå. Skær rødløg i tynde både. Varm panden fra hasselnødder op igen, og tilsæt olie. Form farsen til små frikadeller på størrelse med valnødder, og steg dem, til de er gyldne og gennemtilberedte, 4 til 5 minutter i alt.
Varm en anden pande op, og tilsæt olie. Steg gulerødder og rødløg ved høj varme til, de er sprødmøre, 2 til 3 minutter. Smag til med salt eller soja.
Anret ris på tallerkener, og top med stegt grønt. Anret kødboller ved siden af, og drys det hele med koriander og hasselnødder. Dryp med teriyaki-dressing, og servér.