Sæt vand over til belugalinser, og skyl linserne samt frugt og grønt.
Belugalinser og klargøring af grønt. Kom linserne i en gryde med rigeligt letsaltet vand, og kog dem møre, 15 til 18 minutter. Dræn vandet fra.
Snit imens spidskålen fint, og skær æblet i små tern. Pluk persillen, og snit den groft.
Stegt spidskål. Varm en gryde op, tilsæt olie, og steg spidskålen ved middelhøj varme, til den er brunet og sprødmør, 3 til 4 minutter. Krydr med salt, og kom kålen i en skål.
Jordskokkesuppe. Tør gryden hurtigt over, og sæt den tilbage på varmen. Kom jordskokkesuppen i gryden, og varm den stille og roligt op, til den er gennemvarm, 7 til 8 minutter. Smag til med salt inden servering.
Linsesalat. Vend linserne med den stegte spidskål og æbleternene, og smag til med 1 til 2 spsk. olivenolie, 2 til 3 teskefuld eddike, salt og sort peber.
Anret suppen i skåle, drys med persille, og servér linsesalaten ved siden af i små skåle.