Skyl frugt og grønt, og tag pizzadej ud fra køl.
Jordskokkesuppe - del 1. Pil og skær løg i tynde skiver. Skur eller skræl jordskokker, og skær dem i grove stykker.
Varm olie op i en gryde, og steg jordskokker gyldne sammen med rosmarinkvist, 3 til 4 minutter.
Tilsæt løg, og steg videre i 2 til 3 minutter. Tilsæt fløde og derefter vand, til alt akkurat er dækket. Kog op, og lad det simre, til grøntsagerne er helt møre, 10 til 12 minutter.
Æblesalat. Snit salat groft, og skær æble i tynde skiver. Vend det sammen i en skål, og smag til med lidt olivenolie og en smule eddike.
Fladbrød. Del pizzadej i to, og rul dem til aflange fladbrød på et meldrysset bord.
Varm olie op på en pande, og steg fladbrød gyldne og gennembagte et ad gangen, 2 til 3 minutter på hver side. Krydr med salt, og tag brødene af panden.
Jordskokkesuppe - del 2. Fjern rosmarinkvist fra gryden, og blend jordskokker og løg til en glat suppe, fx med en stavblender. Smag til med salt og peber.
Stegt grønkål. Pluk og snit grønkål groft.
Varm olie op på panden, og steg grønkål ved høj varme, til den har taget lidt farve, 2 til 3 minutter. Krydr med salt og peber.
Anret jordskokkesuppe, og top med stegt grønkål. Spis fladbrød og æblesalat til.
Hæld iblødsætningsvandet fra bønnerne. Kom dem i en gryde med rigeligt frisk, letsaltet vand, og kog dem møre, 30 til 35 minutter. Hæld kogevandet fra, og opbevar bønnerne i en lufttæt beholder på køl til dag 5.