Sæt vand over til linser, og skyl linser samt alt grønt. Skræl eller skur jordskokker.
Belugalinser. Kom linser i en gryde med rigeligt letsaltet vand, og kog dem møre, 15 til 18 minutter. Dræn vandet fra.
Jordskokkesuppe. Skær jordskokker i grove tern. Pil løg, og hak det groft.
Varm olie op i en gryde, og steg jordskokker, løg og rosmarinkvist i 4 til 5 minutter, til jordskokkerne er gyldne.
Tilsæt 5 til 6 dl vand, og kog op. Lad det simre, til jordskokkerne er kogt helt møre, 12 til 15 minutter.
Smørdampet spidskål. Snit imens spidskålen groft, og snit ramsløget fint.
Tag linserne op af gryden, og tør gryden af. Varm smør og ½-1 dl vand op i gryden, og damp spidskålen, til den er sprødmør, 3 til 4 minutter.
Tilsæt linserne til kålen, og vend rundt i 1 minut. Smag til med salt.
Tilsmagning af jordskokkesuppe. Fjern rosmarinkvist fra gryden med jordskokker, og blend resten til en glat suppe. Smag til med salt og sort peber.
Anret jordskokkesuppe i skåle, og top med en klat creme fraiche. Drys med ramsløg og za'atar, og servér smørdampet spidskål til i små skåle ved siden af.