Sæt vand over til kartofler, og skyl frugt og grønt.
Kartofler. Kog kartofler møre under låg i saltet vand i 10 til 15 minutter (alt efter størrelse). Dræn vandet fra.
Julemedister. Varm olie og en klat smør op på en pande, og steg medisteren ved middel varme i cirka 20 minutter, til den er gylden og gennemstegt.
Hjemmelavet rødkål. Snit imens rødkål i tynde strimler.
Varm lidt olie op i en gryde, og steg rødkålen let mør ved lav varme i 3 til 4 minutter. Tilsæt vand, eddike og sukker.
Lad rødkålen simre under låg i cirka 20 minutter, til den er mør. Smag til med lidt mere eddike og sukker, hvis nødvendigt.
Pæresalat. Pluk salat groft, og skær pære i tynde både. Snit forårsløg i tynde skiver på skrå.
Anret salat på et stor fad, drys med forårsløg, og dryp med olivenolie og lidt eddike.
Drys salaten med masser af gomashio, og top med pære.
Servér julemedister med hjemmelavet rødkål, kartofler og pæresalat.