Afdryp borlottibønnerne, skyl frugt og grønt, og sæt eventuelt lidt vand over til spidskål.
Solsikkekerner. Rist solsikkekernerne gyldne på en tør pande, og kom dem i en skål til servering.
Chilisauce. Snit skalotteløg groft, og skær tomater i tern. Skær peberfrugt i tynde strimler. Kom halvdelen af tomaterne i en skål til servering. Flæk chili, fjern kernerne, og snit fint.
Varm en pande op, tilsæt en god sjat olivenolie, og sautér skalotteløg og peberfrugt ved middel varme, til skalotteløg er blevet blankt, 1 til 2 minutter. Tilsæt tomatpuré, resten af tomatternene og chili efter smag, og sautér videre i 1 til 2 minutter. Kom eventuelt resten af chilien i en skål til servering.
Tilsæt kogte bønner samt vand. Smag til med salt, godt med sort peber, et nip sukker, eddike og eventuelt lidt knust korianderfrø, hvis du har. Lad det simre på lav varme i 10 til 12 minutter. Justér eventuelt med lidt vand og olivenolie – konsistensen skal være tæt, uden at være tør.
Kålblade. Knæk så mange hele blade af spidskålen, som du kan – snit resten af kålen fint. Kom lidt letsaltet vand i en rummelig gryde, og damp spidskålsbladene under låg, til de er sprødmøre, 1 til 2 minutter. Dræn vandet fra, og dup kålbladene let.
Klargøring af grønt. Kassér skræl og sten fra avocado, og skær avocadokødet i skiver. Skær gulerødder i tynde tændstikker, eller riv dem groft. Anret i skåle eller på et fad til servering. Anret også den fintsnittede spidskål i en skål.
Sæt det hele på bordet, og fyld kålbladene med de varme, spicy bønner. Top med tomat, avocado og fintsnittet kål. Drys med kerner, og spis.