Sæt saltet vand over til kartofler, og skyl frugt og grønt.
Kartofler. Del kartoflerne i halve, og kog dem møre under låg i saltet vand i 12 til 14 minutter. Hæld vandet fra.
Spidskålssalat. Pil løget, og skær det i helt fine skiver. Vend det med 2 spsk. eddike og lidt salt.
Skær æblet i tern, og skær gulerødderne i skiver. Vend begge dele sammen med løget.
Snit kålen i strimler. Vend kålen med løg, æble og gulerødder inden servering, og dryp med lidt olivenolie.
Kalvehakkebøffer. Form 2 hakkebøffer med en tykkelse på cirka 2 cm, og krydr med salt og peber.
Varm 50 g smør op på en stor pande, og steg hakkebøfferne i 3 til 4 minutter på hver side. Når hakkebøfferne vendes, tilsættes de kogte kartofler på skærefladen og steger med den resterende tid.
Varm imens en anden stor pande op, tilsæt smør, og steg kartoflerne på skærefladen i 3 til 4 minutter.
Servér kalvehakkebøffer med kartofler, spidskålssalat og lidt stegesmør.