Sæt vand over til ris, og skyl ris samt frugt og grønt.
Ris. Kom ris i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i cirka 12 minutter. Hæld overskydende vand fra.
Gryderet med svinekam - del 1. Pil og hak løg groft. Skræl og skær pastinakker i mindre tern.
Varm olie op i en gryde, og brun kødet i 2 til 3 minutter. Tilsæt løg, pastinakker og rosmarinkvist, og steg videre i 3 til 4 minutter.
Tilsæt vand og mosede tomater, og kog op. Lad det simre, til grøntsager og kød er mørt, 8 til 10 minutter.
Grønkålssalat. Pluk og snit imens grønkål groft. Skræl og skær appelsin i tynde skiver. Skær æble i tern.
Vend grønkål, appelsin og æble sammen i en salatskål, og smag til med lidt olivenolie.
Gryderet med svinekam - del 2. Fjern rosmarinkvist fra gryden, og vend cirka halvdelen af creme fraichen i. Smag til med salt og eventuelt sort peber.
Anret ris i dybe tallerkener, og anret gryderet med svinekam ved siden af. Top gryderetten med resten af creme fraichen, og servér grønkålssalat til.