Sæt saltet vand over til kartofler, og skyl frugt og grønt.
Kartofler. Halvér kartoflerne, og kog dem møre under låg i saltet vand i 12 til 14 minutter. Hæld vandet fra.
Spidskålssalat. Pil og skær løg i helt fine skiver – gerne på et mandolinjern. Vend skiverne med 2 spsk. eddike og lidt salt i en stor skål.
Skær æble i tern, og skær gulerødder i tynde skiver på skrå. Vend begge dele sammen med løget.
Snit kål i strimler. Vend kålen med løg, æble og gulerødder inden servering, og dryp med lidt olivenolie.
Kalvehakkebøffer. Form en hakkebøf pr. person med en tykkelse på cirka 2 cm. Krydr med salt og peber.
Varm lidt smør op på en pande, og steg hakkebøfferne ved middel varme i 3 til 4 minutter på hver side.
Varm imens en anden pande op, tilsæt 25 til 50 g smør, og steg kartoflerne på skærefladen, til de er brunede, 3 til 4 minutter.
Servér kalvehakkebøffer med kartofler, spidskålssalat og lidt stegesmør.