Sæt vand over til kartofler, og skyl frugt og grønt.
Kartofler. Kog kartofler møre under låg i saltet vand i 12 til 15 minutter (alt efter størrelse). Hæld vandet fra.
Fennikel med grapefrugt. Halvér og skær fennikel i så tynde skiver, som du kan. Skær skræl af grapefrugt, og skær den i kvarte. Skær den inderste hvide midte væk, og skær derpå frugtkødet i tynde skiver.
Vend fennikel med grapefrugt i en skål – også den grapefrugtsaft, som er løbet fra på skærebrættet. Dryp med ½ spsk. olie, og krydr med salt og peber. Vend godt rundt.
Estragon-gulerødder. Skræl og skær gulerødder i japansnit. Pluk og snit estragon let – men først lige inden det skal i gryden.
Varm en sautergryde op med 1 teskefuld olie, og sautér gulerødder i 2 minutter. Dryp med cirka 2 spsk. vand, og lad dem koge uden låg i cirka 3 minutter, eller til de er sprødmøre. Vend estragon med gulerødder, og smag til med salt og peber.
Kalvemedaljoner. Varm imens en pande op med 1 teskefuld olie, og steg kødet i cirka 2 minutter på hver side, til de er smukt brune udenpå og røde/rosa indeni. Krydr med salt og peber.
Servér kalvemedaljoner med kartofler, estragon-gulerødder og fennikel med grapefrugt.