Skyl alt grønt.
Kartoffelmos. Kom kartoffelmos i en gryde, og tilsæt mælk og en klat smør. Varm det stille og roligt op under omrøring i 5 til 6 minutter. Krydr eventuelt med salt og sort peber.
Kalvemedaljoner. Varm en pande op med lidt olie, og steg kalvemedaljoner i 2 til 3 minutter på hver side. Krydr med salt og peber undervejs.
Pil løget, og hak det fint. Snit porren i finde ringe (skyl dem eventuelt en ekstra gang for jordrester).
Lad kalvemedaljonerne hvile, imens du laver resten.
Cremet porre. Kom lidt olie eller smør på panden fra kødet, og steg løg og porre i 2 til 3 minutter, uden at det tager for meget farve. Tilsæt spinat, og steg det hele i 1 til 2 minutter, tl spinaten er faldet sammen.
Tilsæt fløde til panden, og lad den koge let ind omkring grøntsagerne, ca 2 minutter. Krydr med salt og peber.
Servér de stegte kalvemedaljoner med kartoffelmos toppet med cremet porre.