Sæt vand over til ris, og skyl ris samt frugt og grønt.
Ris. Kom ris i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog dem i cirka 12 minutter. Hæld overskydende vand fra.
Oksegryde - del 1. Pil og hak løg groft. Skræl og skær pastinakker i tern på cirka 1x1 cm.
Varm olie op i en gryde, og steg løg, pastinakker og rosmarinkvist i 3 til 4 minutter.
Tilsæt kød og den tilhørende væde, mosede tomater og vand, og kog op. Lad det simre, til grøntsager og kød er mørt, 12 til 15 minutter.
Grønkålssalat. Pluk og snit imens grønkål groft. Skræl og skær appelsin i tynde skiver. Skær æble i tern.
Vend grønkål, appelsin og æble sammen i en salatskål, og smag til med lidt olivenolie.
Oksegryde - del 2. Fjern rosmarinkvist fra gryden, og vend cirka halvdelen af creme fraichen i. Smag til med salt og eventuelt sort peber.
Anret ris, og anret oksegryde ved siden af. Top oksegryden med resten af creme fraichen, og spis grønkålssalat til.