Sæt vand over til sorghum, og skyl sorghum samt frugt og grønt.
Sorghum. Sæt sorghum over i 2½ dl kogende, letsaltet vand, og kog den under låg ved svag varme i 15 til 20 minutter. Hæld vandet fra.
Peanutdressing. Halvér citron. Pil og riv hvidløg fint. Rør jordnøddesmør, hvidløg og citronsaft sammen i en skål, og spæd til med 1 til 3 spsk. koldt vand, til dressingen er flydende. Smag eventuelt til med salt og cayennepeber, hvis du har.
Lynstegte grøntsager med ingefær. Skær porre i skiver (brug også porrens grønne top), og skyl dem grundigt i en skål koldt vand, så al jord bliver skyllet væk. Skær peberfrugt i tern a 2 cm, og skær svampe i skiver. Skræl og hak ingefær fint.
Varm en stor pande eller wok op, tilsæt ½ spsk. olie, og lynsteg porre, peberfrugt og svampe ved høj varme i 4 til 5 minutter, mens du hele tiden rører let i dem, til de bliver lysebrune og sprødmøre. Vend ingefær med de lynstegte grøntsager, og smag til med salt.
Karbonader. Del farsen i lige store stykker – 1 pr. person. Ælt det let igennem, og form til karbonader a cirka 2 cm tykkelse (ligesom hakkebøffer).
Varm en pande op med ½ spsk. olie, og steg karbonader ved middel varme i 3 til 4 minutter på hver side, til de er gyldenbrune udenpå og gennemstegte indeni. Krydr med peber (der er salt i farsen).
Anret sorghum og karbonader på tallerkener, og top med lynstegte grøntsager. Dryp med peanutdressing.