Sæt vand over til kartofler, og skyl alt grønt.
Kartofler. Kog kartoflerne i saltet vand, 14 til 16 minutter.
Stegt grønt. Pluk og hak grønkål fint. Snit forårsløg i tynde skiver på skrå. Pil og skær hvidløg i tynde skiver. Skær peberfrugt i strimler.
Opvarm olivenolie på en pande, og steg grønkål og hvidløg i 2 til 3 minutter. Tilsæt peberfrugt, og steg fortsat 1 minut. Tag det af panden, og vend med forårsløg, salt og peber.
Karrystegt kalkun. Opvarm olivenolie på en pande (eventuelt den fra grøntsagerne), og steg kalkunen i 6 til 7 minutter, til den er gylden og gennemstegt. Drys med karry de sidste minutter af stegetiden, og krydr med salt og peber.
Tag kødet af varmen, og vend det eventuelt med lidt ekstra karry.
Knuste kartofler. Hæld vandet fra kartoflerne, og knus dem let med en gaffel eller et piskeris. Vend med lidt smør, olivenolie, salt og peber.
Anret knuste kartofler i dybe tallerkener, top med stegt grønt og karrystegt kalkun, og tegn striber af yoghurt henover.