Tænd ovnen på 180 grader varmluft, eller find en brødrister frem. Skyl alt grønt.
Kartoffel-porre suppe. Hak løg og hvidløg groft. Snit den ene porre fint. Skræl og skær kartofler i tern.
Varm en gryde op med lidt olivenolie, og steg løg, hvidløg, porre og ¼ bundt timian i 2 til 3 minutter, uden at det tager farve.
Tilsæt kartofler, halvdelen af mælken og ½ liter vand, og kog op.
Kog suppen, til kartoflerne er helt møre. Blend suppen helt glat – justér konsistensen med den resterende mælk. Smag til med salt og peber.
Topping. Snit grønkålen og den sidste porre fint. Skær æblet i tern a cirka 1x1 cm. Pil bladene af 5 til 6 stilke timian.
Varm en lille pande op med lidt smør og olie, og steg grønkål og porre i 3 til 4 minutter. Tilsæt æbler og timian, og steg i 1 til 2 minutter. Krydr med lidt salt.
Surdejsboller. Varm surdejbollerne 7 til 10 minutter i ovnen, eller lun dem på en brødrister.
Anret suppen toppet med stegt grønkål og porre og eventuelt et par dråber olivenolie. Spis surdejsbolle til.