Tænd ovnen på 200 grader. Skyl frugt og grønt, og skrub kartoflerne.
Kartofler. Skær kartoflerne i både.
Kom kartoflerne i et stort ildfast fad, og vend dem med olivenolie, salt og peber. Bag dem i ovnen i 20 minutter.
Grøn salat. Skær imens salaten i tynde både, og skær tomaterne i skiver. Riv appelsinskallen, og halvér resten af appelsinen. Snit purløget fint, og kom det i en skål til servering.
Vend salaten med tomaterne, appelsinskallen og -saften samt salt, peber og 2 spsk. olivenolie.
Kartoffelfad med korma-karry og kikærter. Pil løget, og skær det i både.
Tag fadet med kartofler ud af ovnen efter de 20 minutter, og tilsæt løg, kogte kikærter og søde kartofler med korma. Bag det hele videre i ovnen i cirka 20 minutter, til kartoflerne er gyldne og møre.
Smag kartoffelfadet grundigt til med salt, peber og olivenolie.
Servér kartoffelfadet drysset med kinesisk purløg, og nyd den grønne salat til.