Tænd ovnen på 220 grader varmluft. Skyl alt grønt, undtagen svampene. Tag bønneaioli ud fra køl.
Ovnbagt kartoffel, peberfrugt og hvidløg. Skær kartofler og peberfrugt i mundrette stykker. Pil og hak hvidløg. Pluk og hak timian. Vend alle ingredienserne sammen i et fad, og krydr med olie og salt. Bag det i ovnen i cirka 20 minutter.
Børst imens champignon rene for jord, og skær dem samt tomater i kvarte. Vend det med olivenolie og salt, og fordel det henover fadet med kartofler. Bag det hele i ovnen i yderligere 15 minutter, eller til kartoflerne er gyldne og møre.
Persille og palmekål. Hak persille groft. Pluk palmekål fra stokkene i mundrette stykker.
Varm en pande op (uden olie), og steg palmekålen i 5 til 6 minutter, til den tager godt med farve. Krydr med salt.
Vend palmekålen med de færdigbagte grøntsager, og drys med hakket persille.
Anret kartoffelfad med grønt på tallerkener, og servér med bønneaioli.
De råsyltede løg til i morgen laves i dag, så har de trukket og smager af mere. Pil løget, og skær roden fra. Skær det gule løg i tynde både, og del dem fra hinanden. Kog 1 dl vand, 1 dl eddike (fx æbleeddike) og 1 dl sukker op i en kasserolle. Hæld det over løgene, og opbevar dem på køl til dag 3.