Sæt vand over til ris, og skyl risene grundigt. Skyl også frugt og grønt.
Ris. Kom ris i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i 20 til 22 minutter. Hæld overskydende vand fra.
Kikærtekarry. Kom kikærtekarry og vand i en gryde, og kog det igennem i 6 til 8 minutter.
Grønkålstopping. Pil og skær løg i tynde både. Skræl halvdelen af citronen med en tyndskræller, og skær de gule skaller i tynde strimler. Halvér citronen. Pluk grønkål, og snit den groft.
Varm olie op på en pande, og steg grønkål ved høj varme, 1 til 2 minutter. Tilsæt løg og citronskal, og steg videre i 1 til 2 minutter. Smag til med salt, sort peber og citronsaft.
Tilsmagning. Smag kikærtekarry til med salt, sort peber og eventuelt lidt citronsaft.
Anret ris i den ene side af en skål, og anret kikærtekarry i den anden side. Top med stegt grønkål, og servér.