Sæt vand over til ris, og skyl ris samt frugt og grønt.
Ris. Kom risene i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i cirka 14 minutter. Hæld overskydende vand fra.
Kikærtekarry. Hæld kikærtekarry i en gryde. Tilsæt 2 dl vand, og kog det igennem i 6 til 8 minutter. Smag til med lidt havsalt og sort peber.
Topping. Pil og skær løg i fine skiver. Skær æble i tern, og skær chili i fine skiver.
Vend løg med æble og chili efter smag. Smag til med citronsaft, havsalt og olivenolie.
Servér ris med kikærtekarry og æbletopping i dybe tallerkener.