Sæt vand over til couscous, og skyl frugt og grønt.
Kikærter i tomat. Rib grønkål, og snit den groft. Skær løg i tynde både.
Varm en gryde op med lidt olivenolie, og steg kikærter i 3 til 4 minutter. Tilsæt løg, grønkål og rosmarinkvist, og lad det hele stege sammen 2 til 3 minutter.
Tilsæt marrakech-krydderi og mosede tomater, og vend rundt. Tilsæt eventuelt ½-1 dl vand, og lad det hele simre i cirka 10 minutter.
Couscous. Kog couscous i rigeligt, usaltet vand i 5 til 6 minutter. Rør et par gange undervejs, og sigt overskydende vand fra. Rør den færdige couscous med en smule olivenolie, og smag eventuelt til med salt.
Hak persille fint, og skær kakifrugt små tern. Vend begge dele sammen med couscoussen.
Tahindressing. Kom tahin i en lille skål, og rør den sej med lidt salt og et par dråber eddike. Tilsæt vand, til dressingen har en tyktflydende konsistens.
Servér couscoussen toppet med kikærter i tomat, og dryp med tahindressing.