Sæt vand over til te, og skyl mynte og citron.
Skær citron i tynde skiver, og fordel dem i 2 store krus. Kom 2 til 3 hele myntestilke i hvert krus, og hæld kogende vand over. Lad teen trække, mens du laver resten. Smag eventuelt teen til med lidt honning, ½-1 teskefuld pr. krus.
Halvér melon, og fjern kerner og skræl. Skær frugtkødet i tern.
Skræl bananer, og skær dem i skiver.
Rør overnight oats blød med en ske, og spæd eventuelt til med lidt vand, hvis du synes den er for tyk.
Anret overnight oats i skåle, og top med banan og melon.