Sæt vand over til quinoa. Skyl alt grønt.
Quinoa. Kog quinoaen under låg i letsaltet vand i 10 minutter, og fjern eventuelt skum undervejs med en ske. Lad quinoaen trække under låg i 5 minutter, og afdryp eventuelt
Grøntsager. Snit spidskål fint. Drys det med lidt salt, og knug det let med hænderne. Vend kålen med lidt eddike og et par dråber olivenolie.
Skræl og skær gulerødder i strimler eller i tern. Pil og skær ½ løg i små tern og resten i tynde både. Pluk mynten, og snit 4 til 5 af myntebladene fint.
Stegte gulerødder. Opvarm en pande med olivenolie, og steg gulerødderne 2 til 3 minutter krydr med salt, et par dråber eddike og ½ brev istanbul-krydderi. Tag det af panden.
Kofta-kebab. Rør hakket kød med tern af løg, hakket mynte og resten af istanbul-krydderiet. Form kødet til aflange kødboller.
Varm panden godt op, tilsæt olivenolie, og steg kofta-kødbollerne i 6 til 7 minutter, eller til de er gennemstegte.
Fyldig quinoasalat, mynte og sprødt grønt. Vend kogt quinoa med spidskål, og smag til med eddike, salt og peber.
Anret salaten på et stort fad eller på tallerkener. Fordel stegte gulerødder, løgbåde og mynte henover.
Servér kofta-kebab med fyldig salat, mynte og sprødt grønt.
Håndfuld 1+2: Spidskål, gulerødder, løgHåndfuld 3: OksefarsHåndfuld 4: QuinoaFedt: OlivenolieSmagsgivere: Salt, peber, eddike, mynte, istanbul-krydderi