Sæt vand over til æg, og skyl frugt og grønt.
Kog æggene hårdkogte, cirka 10 minutter i kogende vand. Lad dem køle af under koldt vand. Pil æggene, og skær dem i kvarte.
Skræl eller skrub gulerødder, og riv dem groft på et råkostjern. Skær tomater i tern. Pres citronen.
Vend gulerødder og tomat med citronsaft, salt og peber i en skål.
Varm en pande op med olie, og sautér spinaten i 2 til 3 minutter, til den er helt mør. Krydr med lidt salt.
Anret spinat på tallerkener, og top med æg. Drys gomashio over hver portion. Servér med gulerods-tomatsalat til.