Sæt vand over til røde linser og suppe, og skyl linserne samt frugt og grønt.
Marinering af fisk, linser og gulerødder. Skær fisken i mundrette stykker, og kom dem i en skål. Riv limeskal over, halvér limefrugten, og pres også saften over fisken. Krydr med ½ teskefuld salt, ½ teskefuld sukker samt godt med peber, og lad det trække ved stuetemperatur i minimum 10 minutter.
Skær gulerødderne i grove stykker. Varm en bred- og gerne tykbundet gryde op, tilsæt en smule olie, og rist gulerødderne i 8 til 10 minutter ved middel varme.
Kom imens linserne i en gryde med rigeligt, letsaltet vand, og kog dem møre, cirka 15 minutter. Dræn vandet fra.
Suppe og stegning af fisk. Pil løg og hvidløg, og hak begge dele groft. Riv ingefæren, og hak chilien groft. Tilsæt det til gryden med gulerødder, efterhånden som det er klar, og lad det stege med den resterende tid.
Hæld kokosmælken, 1 teskefuld salt og 3 dl kogende vand over grøntsagerne, men gem en smule af den fede del af kokosmælken til at toppe med. Kog op, og lad suppen simre under låg i 10 til 15 minutter.
Varm en pande op, tilsæt olie, og steg fiskestykkerne ved middel varme i 3 til 5 minutter til de akkurat er tilberedt.
Blend suppen glat, fx med en stavblender. Smag til med salt eller fishsauce, hvis du har, og eventuelt mere hvidløg, chili og ingefær. Justér eventuelt konsistensen med mere kogende vand.
Fordel linser og fisk i skåle, og hæld den brandvarme suppe over. Top med den fede del af kokosmælken.